Forskning

Meditation er et af de mest videnskabeligt udforskede psykologiske enkeltfænomener. På den baggrund kan det undre, at emnet stadig er genstand for mange fordomme. Fakta er, at mange fagfolk stadig anser meditation som et okkult fænomen, selv om der foreligger en stor mængde videnskabelig dokumentation for, at meditation har mange positive følgevirkninger af såvel fysisk som psykisk karakter.

Ken Wilber, en anerkendt pioner indenfor transpersonlig psykologi, har på basis af et meget bred litteraturgrundlag, forsøgt at drage konklusioner på forskningen. Med afsæt i psykoanalyse, udviklingspsykologi, antropologi og meget andet, konkluderer Wilber, at meditation får en given udvikling til at ske hurtigere: Den samme udvikling, som man ellers ville kunne have ventet, accelereres og indfinder sig  altså hurtigere, hvis man mediterer. Meditation fremtræder i dette lys som en vej til hurtigere modning, til mere visdom.

På det fysiologisk plan er det påvist, at meditation har en betydelig stressreducerende effekt, både akut lindrende og forebyggende. Modtageligheden overfor stress nedsættes, velsagtens i kraft af at indlæringsevnen bedres, at der er mere psykisk overskud, at søvnen forbedres, og at den adfærdsmæssige kreativitet øges. En del forskere mener dog, at samme effekt ville kunne opnås ved hjælp af afspændning generelt, idet forskningen ikke entydigt kan konkludere, at meditation har en signifikant bedre effekt end eksempelvis autogen træning eller power-napping.

En del forfattere markedsfører meditation på, at den har en gunstig virkning på helbredet. Undersøgelser har vist gunstig effekt på blodtryk, hjertets ydeevne, lungernes kapacitet, hørelsen, synet, astma, søvn, depression, konfliktadfærd og meget andet. Set fra disse forfatteres perspektiv kan det her undre, at man fra offentligt hold ikke har taget vel imod disse fund og mere generelt anbefalet meditation som et alment sundhedsforbedrende middel og især TM-bevægelsen har arbejdet strategisk for at muliggøre dette.

Blandt forskere læses resultaterne dog mere kritisk, idet der rent metodisk ofte er mangler eller svagheder i de undersøgelser, som påstandene om forøget sundhed bygger på. For eksempel findes der meget få studier af langtidseffekter, ligesom forsøgspersonerne sjældent er udvalgt tilfældigt. Blandt andet må man formode, at folk, der vælger at meditere generelt har en sundere livsstil og et særligt temperement (især hvis vi ser på studier af længere varighed). Det er derfor yderst vanskeligt at klarlægge om det er meditation i sig selv, som har den gunstige effekt, eller om andre livsstil-faktorer også spiller ind.

Ser man på den psykologiske del af meditationsforskningen er effekterne tydeligere, idet mange studier har påvist at selv relativt korte meditationsforløb generelt har positiv effekt i forhold til parametre som selv­kontrol, stress­håndtering, moral og konflikt­løsning.