Bøn og mantra

Den nok simpleste meditations­form er bøn eller mantra-recitation. Meditations­formen går i al enkelhed ud på at gentage en kort bøn - ofte kun på ét ord - inden i en selv i en passende periode. I praksis vil det nok sige 20-40 minutter dagligt, selv om en ægte mystiker nok vil sige, at man skal tilstræbe at gøre det "altid". Men altså gentage bønnen - Gud, Gud, Gud - og når man opdager, at tankerne kommer afveje (og det gør de helt sikkert!), vender man blot stille og roligt tilbage til bønnen. Simpelt og efektivt. Som illustration er her et klip fra en anonymt middelalder-kristent skrift, der i sagens natur bærer præg af datidens ydmyge sprog­brug:

"Derfor, når du beslutter dig for dette arbejde [=meditation] og ved nåden føler du er kaldet af Gud, løft da dit hjerte mod Gud i ydmyg kærlighed. Og hav så tanken alene rettet mod Gud selv, Ham som skabte dig og forløste dig og nådigt kaldte dig til dette arbejde; og tænk ikke andet om Ham. Og tænk end ikke alt dette, ret kun din længsel mod Ham. Thi ubesmykket hensigt rettet mod Gud, og Ham alene, er fuldt ud tilstræk­kelig. Og hvis du ønsker denne længsel iklædt ord for lettere at kunne fastholde den, så tag et kort ord på kun én stavelse, for det er bedre end på to. Jo kortere des bedre stemmer det overens med åndens virkemåde. Et sådant ord er GUD eller LOVE (kærlighed). Vælg hvilket af dem du vil, eller måske et andet som du hellere vil have, blot det fortrinsvis er på én stavelse; og fæst dette ord til dit hjerte så det altid er der, komme hvad der vil." (Uvidenshedens Sky, kapitel 7.)

Beskrivelsen er som sagt fra mere ydmyge tider, men basalt er teknikken at stilne bevidstheden, ikke at tænke, og om nødvendigt bruge en bøn eller et mantra som hjælp dertil. Ideelt skal alle tanker slippes, være de nok så dejlige, hellige, ophidsende, provokerende, selv­forherlig­ende eller ved­hold­ende. Og dukker de op igen, ja, så vender man blot tilbage til sit meditative anker - stilhed, mantra eller bøn. På denne måde optræner man neutral iagttagelse ved at man reagerer éns på alle tanker, der melder sig i éns hoved og derved lærer man blandt andet at se, at det "bare" er tanker og at slippe fordomsfulde vurderinger, som man ellers automatisk ville fremdrage ved enhver given lejlighed: Man lærer at tænke klarere og bliver bedre i stand til at gå forbi de forhindringer, man måtte stille op for sig selv.

Fra kristent hold fremhæves ofte en særlig "kristen" meditation som et modstykke til mere østligt inspirerede teknikker, men på det rent psykologisk-tekniske plan er der absolut ingen forskel. Forskellen ligger alene i bekendelsen - om man i ord henvender sig til Gud og Jesus eller ej - og selv om denne forskel naturligvis er altafgørende for den troende, er den det ikke i et psykologisk perspektiv. At der skulle findes en særlig kristen meditationform er og bliver en skrøne - de basale teknikker har været de samme i hele menneskehedens historie uanset kultur, religion, tidsalder, etc. Såkaldt kristen meditation eller hjertebøn er teknisk at betragte som mantra-recitation - endeløs gentagelse af en kort bøn til ihukommelse af det guddommelige - og således ikke principielt forskelligt fra eksempelvis buddhistiske mantra-meditationer eller Transcendental Meditation.

Litteratur